Hjerne og nervesystem

Har desværre ikke fundet den originale tekstfil (se den vedhæftede pdf for den rette formatering).

Nervesystem (systema nervosum)
CNS (systema nervosum centrale)
Storhjerne (telencephalon)
Hvid substans
Grå substans
Hjernebarken (cortex cerebri)
Kerner (nuclei)/basalganglier
Mellemhjerne (diencephalon).
Hjernestamme (truncus encephali)
Rygmarv (medulla spinalis)
Lillehjerne (cerebellum)
Hjernehinder (meniges)
Subaraknoidealrum
Cerebrospinalvæske (CSF)
Hjerneventrikler
PNS (systema nervosum periphericum)
Hjernenerver
Neuroanatomisk terminologi
Cellulære begreber
Anatomiske begreber
----

Nervesystem (systema nervosum)
Opdeling:
Perifere (systema nervosum periphericum, PNS)
- udgøres af alle kroppens nervers ganglier
Centrale (systema nervosum centrale, CNS)
- igen opdelt i store omrader til speciale opgaver
----
CNS
> (systema nervosum centrale)
Placering:
I kraniehulen og hvirvelkanalen omkringgivet af hhv hjernehinder (3 lag af bindevav dannende hjernehinder (meniges) og rygmarvshinder
Opdeling:
Hjerne (diencephalon) og rygmarv (medulla spinalis)
----

Storhjerne (telencephalon)
Vægt: ca. 1200 g
Struktur:
- 2 halvdele (hemisfærer) udgør 1 kugle
- sulci* og gyri** beskriver storhjernens folder (fx gyrus pra- og postcentralis, sulcus lateralis og sulcus centralis)
- Yderst: grå substans
- Resten domineres af hvid substans
* sulcus = rille eller fure
** gyrus = konveksitet afgrænset af sulci/fingertyk hjernevinding
----
Hvid substans Marvskedebekladte nervetråde
----
Grå substans
Yderst del af storehjerne
Lag af nerveceller
----
Hjernebark (cortex cerebri)
- Det yderste af det grå substans
Placering:
- Forbindelse mellem storhjerne og rygmarv
- Forbundet bagtil til lillehjerne
Funktion:
- rummer vigtige centre fx for kredsløb og respiration, hals- og håndbevagelse samt hørelse og syn
----
Kerner (nuclei)/basalganglier
. Afgrænset omrader af grå substans (ofte opkaldt efter beliggenhed, udseende eller funktion)
- Mange nerveceller
Placering:
- Dybt i hemisfærernes dybe dele
Funktion:
-Betydelse for den motoriske funktion
----
Mellemhjerne (diencephalon)
Placering:
- Mellem de to hemisfærer og hjernestamme
Opdeling:
- Inferiort: Hypothalamus (centre for sultfornemmelse, temperatur-regulation og stofskifte
- Lateralt: Thalamus (føleimpulser fra modsatte legemshalvdel omkobles og videresendes)
----
Hjernestamme (truncus encephali)
Opdeling:
- Overst: hjernebro (pons)
- Midt: midthjerne (mesencephalon)
- Nederst: forlangede marv (medulla oblongata)
----
Rygmarv (medulla spinalis)
Må;l og vægt:
- 45 cm og 30 g
Placering:
- Størstedel af hvirvelkanal
- Fra C1-L2
Stuktur:
- Centralt: Grå substans
- Periferi: bundter af myeliniserede nervetråde, der fører sensitive impulser til hjernen (afferente baner) og motoriske impulser fra hjernen (efferente baner) ud til muskler
----
Lillehjerne (cerebellum)
Vægt:
- ca. 150 g
Placering:
- tilhæftet på bagside af storhjernen bagved hjernestamme
- forbundet til truncus encephalis via 3 parret stilke af hvid substans
Funktion:
-Centre for balance- og muskelkoordination
----
Hjernehinder (meniges)
Opdeling:
- Yderste, hårde lag: dura mater
- Mellemst: arachnoidea mater
- Næst inderst: Subaraknoidealrum
- Inderst, tyndeste lag: pia mater
----

Subaraknoidealrum
Væskefyldt rum pa 150-200 ml
Placering:
- Mellem arachnoidea og pia mater
- Forsætter til S2 (langere end medulla spinalis (L2))

----
CSF (liquor cerebrospinalis) Cerebrospinalvæske
Funktion:
Beskyttende vaskekappe om CNS
Struktur:
Farveløs væskelignende blodplasma, men uden proteiner
- varierende dybde (mindst over hjernens gyri; dybest over sulci og andre fordybninger i hjerne)
- gennemskæres af fint spind af bindevav (deraf navnet), der forbinder arachnoidea med pia:
-- dybe steder heri kaldes for hjernens cisterner (de storste findes mellem lillehjerne og bagsiden af medulla oblongata*
-- gennemborer dura i sinus sagittalis, for de tommer sig og ligger pa indersiden af dura
*kendes som cisterna cerebello-medullaris eller cisterna magna; andre eksempler: cisterna ambiens (omgiver midthjerne) og cisterna lumbalis (kaudalt for rygmarven, venernedrænende hjernebarken ligger her
----
Hjerneventrikler Vaskefyldt hulrum, forsatter som tyndt ror (diameter: 0.1 mm)

Samlet kapacitet: ca. 15 ml Placering: - Forbundet med CFS - Forsætter ned i rygmarvens centrale afsnit (canalis centralis)
----
PNS (systema nervosum periphericum)
----
Hjernenerver
Opdeling:
- 12 par hjernenerver


- 31 par rygmarvsnerver (spinalnerver):
-- 8 par halsnerver (cervikalnerver)
-- 12 par brystnerver (torakalnerver)
-- 5 par lændenerver (lumbalnerver)
-- 5 par bækkennerver (sakralnerver)
-- 1 par halenerver (coccygealnerver)

Parasystematiske præganglionære nervetråde:

- III Oculomotorius
- VII Facialis
- X Vagus

Nr. Nervus	Anvendelse
1. Olfactorii	Lugtetråde fra næsehulens lugteomrade
2. Opticus	Syn
3. Oculomotorius	Bevægelse for fleste små muskler styrende &oshal;jeæble
4. Trochlearis	Bevægelse for én muskel styrende &oshal;jeæble<
5. Trigeminus	Ansigtets vigtigste følenerve, muskler til tygning
6. Abducens	Abduktion af &oshal;jeæble<(lateral flytning)
7. Facialis	Ansigtsmuskulatur (miniske muskulatur)
8. Vestibulocochlearis	Balance og hørelse
9. Glossopharyngeus	Vigtigst for smag, motoriske + sensoriske tråde til tunge og svalg
10. Vagus	Mest forsyning: motor./sensoriske tråde til hals, bug- og brysthule
11. Accessorius	Store halsmuskler (m. sternocleidomastoideus og m. trapezius)
12. Hypoglossus	Bevægelse af tungens muskler

----

Neuroanatomisk terminologi
Cellulære begreber

Nervecelle (et neuron)
- til kommunikation med andre celler
- typisk centralt cellelegeme (soma) med en kerne (nucleus) og prominent endoplaskmatisk
reticulum pga stor protein-produktion (n&oslaSh;dvendig i nerveceller) *
-- altid et axon, men antallet af dendritter varierer helt fra 0.
-- soma = også cellens trofiske center

*Fra soma udspringer typisk en eller flere lange udløbere af cytoplasma.

neurit
- cytoplasmatisk udløber fra et neuron (en dendrit eller et axon)

axon
- cytoplasmatisk forlængelse af ensartet diameter
- leder nerveimpulser (aktionspotentialer: hurtige elektriske signaler som bevæger hen over celle-membranen
- forgrener sig typisk i det område ved enden
- kan også have sidegrene (kollaterale grene) tæt på somaet eller langs axonets forløb

myelinskeder
- dannet af gliaceller*
- ofte mange-laget cellemembranfoldning omkring et axon
- gør, at aktionspotentialer udbreder sig hurtigere i axon**
* Områder i nervesystem indeholdende mange myeliniserede axoner, fremtræder glinsende hvide og udgør hjernes hvide substans
** Myeliniserede axoner normalt tykkere og leder aktionspotentialer hurtigt (op til 100m/s) mens umyeliniserede axoner tit små og leder nerveimpulser langsomt (ned til 0.5 m/s)

nervefiber - et axon samt eventuelle myelinskeder omkring dette

dendrit - cytoplasmatisk proces - bredest ved udspringning på nervecellens soma og forgrener sig typisk gentagende gange
- giver cellen et større overfladeareal, så nervecellen kan modtage signaler fra mange andre nerveceller*

* Signaler overf&oslaSh;res i kontakter (synapser) dannet ml. axoner og dendritter. Fra den synaptiske kontakt sker der elektrisk overledning af signalet fra dendritterne og videre til somaet.
Dendritterne har betydning for at integrere denne aktivitet.

synapse - funktionel kemisk kontakt imellem to neuroners cytoplasmatisk processer (fx grene af etaxon og en dendrit) eller mellem et axon og en celle der ikke er et neuron (fx muskelfiber).
- dannes typisk mellem axoner og dendritter,
- findes også mellem axoner og nervecellens soma eller mellem to axoner*
* Når et aktionspotentiale depolariserer enden af axonet frigives en kemisk neuro-transmitter fra den præsynaptiske terminal (synapsens ”bouton”). Neurotransmitteren diffunderer over den synaptiske spalte og binder sig til receptorer på den postsynaptiske nervecelle modtagende signalet.

Neuro-transmittorer
- kan fremme (excitere) eller hæmme (inhibere) elektrisk aktivitet i den postsynaptiske nervecelle (kaldet excitatorisk eller inhibitorisk aktivitet)*
- bestemmes af:
-- den kemiske transmitter substans
-- typer af receptorer indlejret i postsynaptiske del af synapse**

* Nerveceller klassificeres derfor som excitatoriske eller inhibitoriske. Aktiviteten i den enkelte nervecelle påvirkes af summen af de excitatoriske og inhibitorisk synaptiske signaler sendt til dendritter, soma og axon.
** I den enkelte nervecelle udskiller alle axonets synapser de samme kemiske substanser

Receptorer
- bruges i to betydninger:
- -cellulært niveau: protein molekyle reagerende på et kemisk signal (fx synaptisk neurotransmitter eller et hormon)
-- lidt større skala: sanseorgan, stort (øjet) eller lille (som endegren af et axon i huden)

Neuroglial eller glialceller
- celler i nervesystem, der ikke er neuroner
- ca. 10 gange så mange gliaceller som neuroner
- har mange vigtige funktioner:
-- Schwann celler i PNS sørger for myelinisering af axoner i kroppens perifere nerver
-- Gliaceller i CNS omfatter astrocytter (støtte og homeostatiske funktioner), oligodendrocytter (myelindannende) og mikroglia (imunsystemet)
----
Anatomiske begreber

Grå substans
- nervevæv med mange nerveceller
- .store ansamlinger af nervecellelegemer vil fremtræde grå på et ufarvet præparat af hjernen
- dendritter, axoner og synapser findes også her

En kerne (nucleus)
- afgrænset område af grå substans (ofte opkaldt efter beliggenhed, udseende eller funktion)

Et ganglion
≈ samling af nerveceller i PNS: sensoriske ganglier tilknytter spinalrødderne og nogle af hjernenerver, sympatiske, parasympatiske og enteriske ganglier, der innerverer glat og hjertemuskulatur og sekretoriske celler. I CNS er der meget store kerner i hjernen kaldt basalganglier
- ganglieceller = celler i øjets nethinde (retina), der sender deres axoner ind i synsnerve (nethinde og synsnerve er del af CNS)

Hvid substans - nervevæv i CNS overvejende bestående af myeliniserede axoner
- disse fibre organiseres anatomisk i strenge eller bundter (fasciculi), kapsler (capsulae), stilke (pedunculi) og bændler (lemnisci)

sulcus = rille eller fure
gyrus =konveksitet afgrænset af sulci
- sulci og gyri beskriver storhjernens folder (fx gyrus præ- og postcentralis, sulcus lateralis og sulcus centralis)

fasciculus = mindre bundt af nervefibre, centralt eller perifert ofte tilknyttet bestemt funktion

funiculus = større bund at nervefibre, beskriver hvid substans i rygmarven (fx funiculus anterior, lateralis og posterior)

capsula = kapsel, en stor flad region af hvid substans (fx capsula interna)

pedunculus = stilk eller bundt af hvide substans, der binder 2 store, forskellige dele af hjernen sammen (fx lillehjerne og hjernestamme)

tractus (nervebane)
- tit rget langstrakt struktur med gennemløb i flere regioner i CNS
- består af population af axoner med samme oprindelse og bestemmelsessted, tit navn tilnervebane (fx tractus spinothalamicus)
- består af axoner fra nerveceller i rygmarven samt sender axoner gennem rygmarven og hjernestamme til thalamus

Et trofisk center
- ofte betegnelse for det sted, hvor nervecellelegemerne (soma), der danner en nervebane eller perifer nerve's placering
- udspringsstedet for axonerne i nervebane

rod (radix) -bundt af axoner med tilhørende støtte celler/bindevæv krydsende det subarachnoidale rum.
- posterior (sensorisk) og en radix anterior (motorisk) løbende sammen og danner en spinal nerve*

*Hjernenerver har også rødder, men disse er som regel benævnt som nerver

nerve (nervus)
- bundt af axoner, med tilhørende støtte celler og bindevæv lige uden for CNS
- opticus (synsnerve) = udvækst af hjernen ↔ forkert navn

ramus - gren af en nerve
- rami communicantes: Axoner mellem de spinale nerver og sympatiske autonome ganglier i grænsestrengen (truncus sympatheticus)

system eller vej
- en eller flere grupper af sammenhængende neuroner med bestemt funktion (fx visuel vej med signaler fra øjets nethinde til hjernebarken, sammensat af flere forskellige kerner og baner)

dermatomer = velafgrænsede afsnit af hud tilknyttet én nerverod

Wernicke`s område = den bageste del af gyrus temporalis superior
- Forståelse af sprog sker i hos de fleste kun i venstre hjernehalvdel via forbindelser fra primære auditive og visuelle områder dertil

Meyers løkke = thalamocorticale nervefibre, der forløber som en slynge ned i tindingelappen, deroverfører signaler, der opstår i den nederste halvdel af retina

Det ciliære legeme = perifere væv i øjet , der består af den ciliære muskel og ciliære processer (øjets linse

Retninger:
- afferent = transport i retning af
- efferent = transport bort fra
- disse to er relative fx motoriske fibre i en nerve er efferente fra rygmarven, men afferente til musklerne
- rostralt = mod snude/næb
- caudalt = mod hale
- To sidste bruges ved beskrivelse af niveauer af CNS

Bemærk! Ved beskrivelse af cerebrum (cerebrale hemisfærer og diencephalon):
- borsalt = opad
- ventralt =nedad
- kontralateralt = den anden side
- ipsilateralt = samme side